Tanket og med passagererne om bord holder et Boeing 737-fly i Kairos lufthavn. Flyet, der er leaset af A.P. Møller-Mærsk, skal flyve pårørende til udstationerede ansatte i Egypten hjem til Danmark.
Flyet skulle være lettet ved 14-tiden mandag, men er endnu ikke kommet af sted. Det siger pressechef Michael Christian Storgaard til Ritzau.
- Vi ved ikke præcist, hvad der gør, at flyet ikke er lettet endnu, siger Michael Christian Storgaard.
Flyet er leaset af det danske flyselskab Jet Time. Selskabets direktør, Klaus Ren, siger, at han venter, at flyet kommer af sted inden for de næste timer.
- Vi flyver meget på Egypten og ved, at der er meget bureaukrati dernede. Men denne gang et det gået yderligere trægt med både at få tanket flyet op og få håndteret bagagen i lufthavnen.
- Vi regner dog med, at flyet kan komme af sted inden for de næste par timer. Og det skulle udgangsforbuddet i Egypten ikke have indflydelse på, siger Klaus Ren.
Passagerene om bord skulle - ud over pårørende til Mærsks udstationerede ansatte i Egypten - også være fra andre danske erhvervsvirksomheder.
Flyet har plads til 148 passagerer. Om bord i det Mærsk-leasede fly skulle være omkring 100 passagerer.
Hvor mange af flyets sæder, der er besat af pårørende og passagerer fra andre danske erhvervsvirksomheder, vil pressechefen ikke uddybe.
Samtidig med, at den danske olie- og rederigigant tilbyder at flyve pårørende til udstationerede ansatte ud af det uroplagede land, valgte A.P. Møller-Mærsk mandag at holde samtlige kontorer midlertidigt lukket.
Også containerterminalen Suez Canal Container Terminal i Port Said - som Mærsk ejer en del af - er lukket. Lukningen skete både som følge af sikkerheden og af praktiske årsager.
Om lukningen også vil gælde tirsdag, har Mærsk-ledelsen endnu ikke besluttet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde