A.P. Møller-Mærsk flyver pårørende til udstationerede ansatte i Egypten hjem til Danmark.
Det sker i et chartret fly med plads til 150 passagerer.
- Det er pårørende til udstationerede folk i Egypten, som vi tilbyder at flyve hjem. Dermed kan vores udstationerede ansatte fokusere på det arbejde, de skal udfører uden at bekymre sig om de pårørende, siger pressechef Michael Christian Storgaard fra A.P. Møller-Mærsk.
Flyet er dog ikke fyldt op med pårørende til Mærsk-ansatte.
- Vi har tilbudt andre danske erhvervsvirksomheder pladser i flyet, ligesom vi har tilbudt Udenrigsministeriet, at de kan få et antal pladser, siger Michael Christian Storgaard.
Hvor mange af flyets 150 pladser, der er besat af pårørende og passagerer fra andre danske erhvervsvirksomheder, vil pressechefen ikke uddybe.
Planen er, at flyet skulle lette ved 14-tiden dansk tid, men om det rent faktisk er sket, kan Michael Christian Storgaard ikke bekræfte.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde