Maersk Oil har torsdag gennemført overtagelsen af andele i tre olieblokke ud for Brasiliens kyst.
Det sker gennem købet af SK do Brasil Ltda, oplyser A.P. Møller-Mærsk i en selskabsmeddelelse. Købet beløber sig til 2,4 milliarder dollar - godt 12,4 milliarder kroner.
- Købet var betinget bl.a. af godkendelse fra de brasilianske myndigheder. Alle betingelser er nu opfyldt, og Maersk Oil har derfor i dag gennemført købet af 100 pct. af aktiekapitalen i SK do Brasil Ltda., hedder det i meddelelsen.
Handlen er sket gennem Maersk Oils datterselskab Maersk Petroleo Brasil Ltda.
Brasilien er et af det danske selskabs fokusområder inden for efterforskning og produktion af olie og gas. Maersk Oil har i forvejen andele i adskillige af de meget lovende oliefelter i brasiliansk farvand.
Overtagelsen af SK do Brasil sikrer Maersk Oil andele på mellem 20 procent og 40 procent i yderligere tre olieblokke.
- Købet er i overensstemmelse med vores strategi, da det vil gøre Brasilien til et kerneområde for Maersk Oil, sagde selskabets topchef Jakob Thomason i forbindelse med annonceringen af det planlagte køb i december 2010.
Af de tre nye blokke, som selskabet nu har andel i, er der aktuelt kun produktion fra den ene. De to øvrige ventes tidligst at producere olie i 2016 og 2018.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde