Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, har ganske ubemærket optaget statslån for 2,6 milliarder kroner under den særlige eksportlåneordning, som er en del af bankpakke II.
Sådan skriver Jyllands-Posten lørdag.
A.P. Møller - Mærsk skal bruge statslånet til at finansiere bygningen af nye skibe til rederiet på værfter i Asien.
Låneordningen blev skabt for at hjælpe lividitetshungrende danske virksomheder igennem finanskrisen i de tilfælde, hvor bankerne har smækket kassen i.
Ifølge finanschef i A.P. Møller-Mærsk, Jan Kjærvik, har virksomheden måtte søge statslån, fordi det var svært at skaffe midler andre steder.
- I det år vi har været igennem, har de traditionelle finansieringskilder været svært tilgængelige. Med eksportlånet har det været muligt at finansiere vores nybygningsprogram - og dermed også sikre eksport til mange danske underleverandører, siger Kjærvik til Jyllands-Posten.
Finanschefen ønsker ikke at svare på, om koncernen havde opgivet nybygningerne, hvis ikke statslånet var gået igennem.
- Men det er klart, at lånet har bidraget væsentligt til at opretholde ordren, siger Jan Kjærvik til avisen.
Lånet til A.P. Møller Mærsk er det første som gives under den særlige eksportlåneordning. Yderover Mærsk-korncerne har 19 andre virksomheder søgt om statslån til en samlet værdi af otte milliarder kroner, oplyser Eksport Kredit Fonden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet