A.P. Møller-Mærsk havde sidste år store problemer med at overholde loven for olieudslip ved selskabets platform ved Tyra Øst-feltet.
Det skriver Ingeniøren.dk, der har kigget nærmere på en ny rapport fra Miljøstyrelsen om miljøforholdene i den danske del af Nordsøen.
I hele otte måneder ud af 12 mulige udledte Mærsk-platformen for meget olie i havet. Den stod dermed for over halvdelen af de 14 overskridelser af grænseværdien, som styrelsen registrerede.
Det er dog ikke første gang, at Mærsk har problemer med at holde på olien ved netop denne platform.
Siden 2006 er der blevet noteret 18 overskridelser ved Tyra Øst-feltet, hvilket gør platformen til en af hovedsynderne bag udledningen af for meget olie i Nordsøens danske del.
Grænseværdien for olieudslip ligger på 30 mikrogram per liter olie som et gennemsnit på månedsbasis. Miljøstyrelsens rapport viser dog ikke, hvor meget grænseværdierne er blevet overtrådt.
Mark Wallace, direktør for de danske felter i Mærsk Olie og Gas, siger til Ingeniøren.dk, at der ikke har været overskridelser af grænseværdien på Tyra Øst-platformen siden september 2010.
Han udtrykker sin utilfredshed med, at platformene ikke kan holde sig inden for grænseværdierne, men lægger vægt på, at den samlede mængde olieudslip i havet sidste år faldt markant.
- Vi anstrenger os altid for at undgå overskridelser, siger han.
Yderligere fem af sidste års overtrædelser skete på Mærsk-platforme, mens én fandt sted på Dong-platformen Siri.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde