Maersk Line Limited har indvilliget i at betale den amerikanske regering 31,9 millioner dollar i en sag, hvor det amerikanskejede datterselskab til A.P. Møller Mærsk er beskyldt for at have taget overpriser fra det amerikanske militær.
Det svarer til omkring 180 millioner kroner.
Svindlen er ifølge det amerikanske justitsministerium foregået i forbindelse med kontrakter, som Maersk Line Limited har indgået om at levere udstyr til amerikanske tropper i Afghanistan og Irak.
Det fremgår af det amerikanske justitsministeriums hjemmeside.
Her retter Tony West fra Justitsministeriet også skarp kritik af Maersk Line Limiteds optræden.
- Vores mænd og kvinder i uniform på oversøiske destinationer fortjener støtte på det allerhøjeste niveau fra fair og ærlige samarbejdspartnere, siger han og tilføjer:
- Som Justitsministeriets fortsatte kamp mod svindel viser, så kommer de, der sætter profit over vores militærfolks sikkerhed, til at betale en høj pris.
Sagen er kommet for dagens lys, efter en såkaldt whistleblower gjorde opmærksom på overpriserne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned