Mærsk-koncernens selskab Maersk Drilling indgår aftale om at få bygget to olieboreskibe til dybt vand. Skibene skal bygges hos Samsung Heavy Industries i Sydkorea, fremgår det af en meddelelse fra Maersk Drilling.
De to boreskibe, der ventes leveret i midten af 2014, vil i alt koste omkring 6,7 milliarder kroner.
- Det er vores ambition at blive en af de førende aktører inden for boring på særligt dybt vand. Denne ordre er endnu et vigtigt skridt for at tage en større del af dette attraktive marked, siger Claus V. Hemmingsen, direktør i Maersk Drilling.
Han ser et stærkt marked for boreudstyr på dybt vand, da den globale efterspørgsel efter olie er stigende, mens produktionen fra modne oliefelter er aftagende.
- Det betyder, at omkring seks gange den nuværende produktion i Saudi-Arabien skal findes i løbet af 20-25 år. Det vil skabe en solid vækst i efterspørgslen efter boreydelser. Den vigtigste del af denne vækst vil ske på nye områder som dybvandsområdet, siger Claus V. Hemmingsen.
De to boreskibe vil være af samme type som to boreskibe, der blev sat i ordre i april. De er 228 meter lange og kan arbejde på vanddybder på op til 3,6 kilometer. De kan foretage olieboringer ned til sammenlagt over 12 kilometers under skibet.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker