A.P. Møller - Mærsks containerdivision her øjensynligt taget fløjlshandskerne af i kampen om markedet mellem Asien og Europa. Raterne er under voldsomt pres, men administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen vil ikke lægge kapacitet op eller indgå i konsolidering.
De små aktører skal ud af markedet, og den danske koncern er klar til skyttegravskrig, oplyser Ritzau Finans.
Maersk Line tabte næsten 1,6 milliarder kroner i tredje kvartal på en omsætning på 38,2 milliarder kroner. I perioden er fragtraterne styrtdykket.
I en tidligere krise i branchen lagde Maersk Line skibe op sammen med konkurrenterne for på den måde at fjerne kapacitet i markedet og stabilisere raterne.
- Vi er i den heldige situation, at vores øvrige divisioner går rigtigt godt. Så denne gang ser vi selvfølgelig løbende på netværket, men grundlæggende har vi ingen planer om at lægge skibe op, siger Nils Smedegaard Andersen til Ritzau Finans.
Han mener, Maersk Line har ansvarlige planer for fremtiden med sin ordrebog. Samtidig fokuseres der via initiativer som Daily Maersk på at forbedre servicen, så man kan differentiere sig i markedet. Maersk Line vil så lade det hårde marked klare problemet med overkapacitet.
- På et eller andet tidspunkt må de svagere spillere i markedet formentlig beslutte sig for at forlade industrien, siger Nils Smedegaard Andersen, der dog erkender, at det kan tage tid.
- Som situationen er nu, er der dog en betydelig ordrebog og overkapacitet. Så vi må se frem til nogle år, hvor indtjeningen kan være svingende i takt med markedsvæksten. Men vi regner med, at det vil være en fase, hvor svage og mindre konkurrenter forlader markedet, siger Nils Smedegaard Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned