Skibsreder i A.P. Møller-Mærsk Thomas Thune Andersen stopper som administrerende direktør for Mærsk Olie og Gas. Tidspunktet overrasker den fyrede direktør.
Skibsreder i A.P. Møller-Mærsk Thomas Thune Andersen er blevet fyret og forlader med udgangen af august sin stilling som administrerende direktør for Mærsk Olie og Gas. .
Det kommer ikke som en overraskelse for topchefen for Mærsk Olie og Gas, at han skal forlade Esplanaden. Men at det skulle ske lige nu, ved udgangen af august, kommer alligevel bag på Thomas Thune Andersen, der har været i A.P. Møller-Mærsk i 32 år.
- Når man sidder og fordyber sig i dagligdagen, er det svært at sige, hvornår en etape er gennemført og den næste begynder. Så det var måske lidt tidligere, end jeg havde regnet med. Men sådan er det. Der er en opgave, der skal løses, og den er løst, siger Thomas Thune Andersen til RB-Børsen.
Den opgave, der er løst, har især gået ud på at forvandle Mærsk Olie og Gas fra et regionalt olieselskab med produktion i Nordsøen til en global spiller med store investeringer, bl.a. i Qatar. Fra netop forretningen i Qatar kommer Thune Andersens efterfølger, Jakob Thomasen, der er uddannet geolog.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned