Den danske rederigigant A.P. Møller-Mærsk har kørt sine advokater i stilling og kræver sammen med sine partnere i landet op til 25 milliarder kroner i erstatning af Algeriet.
Pengene skal kompensere for ekstra skat, som udenlandske selskaber i landet skal betale.
Maersk Oil vil sammen med sine partnere i landet, Anadarko og Eni, have dækket ekstra skattebetalinger, som udenlandske olieselskaber skal betale. Det skriver Berlingske Tidende.
Lars Henneberg, der er senior director og leder af Maersk Oils juridiske afdeling, bekræfter overfor avisen, at koncernen allerede sidste sommer anlagde sagen. Og den danske stat er informeret om sagen.
- Vi mener, der ekstra skat er i strid med den investeringsaftale, som Danmark har indgået med Algeriet, siger Lars Henneberg.
Maersk Oil er med i to produktionsaftaler i Algeriet. Koncernens andel af olieproduktionen lå på omkring 30.000 tønder olie pr. døgn i 2008. En tønde olie koster i dag omkring 86 dollar svarende til 470 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker