A.P. Møller-Mærsk har planer om at lade 100 filippinske kaptajner styre Mærsk-skibe i stedet for danske.
Filippinernes nye ambassadør i Danmark, Elizabeth Buensuceso, var den 16. oktober i København for at aflevere sine akkreditiver, og da mødtes ambassadøren, der til daglig arbejder på Filippinernes ambassade i Oslo, med danske erhvervsfolk, herunder repræsentanter fra Mærsk.
På Oslo-ambassadens hjemmeside står der, at hun under mødet med Mærsk fik at vide, at rederiet ønsker at erstatte i første omgang omkring 100 danske kaptajner med filippinske.
- De planlægger også at flytte deres logistiske operationer til Singapore i 2010, og de agter at flytte deres uddannelsescentre for global logistik til Manila (Filippinernes hovedstad), hedder det i ambassadens beretning, der blev lagt på hjemmesiden fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned