Mærsk-skib mister 90 containere under hård søgang
90 containere er tabt fra et Mærsk-skib undervejs fra Kina til USA. Ingen personer er kommet til skade.
Mærsk mistede sidste år usædvanligt mange containere, fordi de røg over bord fra rederiets skibe i forbindelse med høj søgang.
Og tendensen fortsætter tilsyneladende i år. Ifølge ShippingWatch har skibet Dyros mistet 90 containere, i forbindelse med at skibet på vej fra Kina til Seattle i USA løb ind i et uvejr.
Det skete på en position omkring 1200 sømil øst for Japan.
Ni af de forsvundne containere indeholdt farligt gods i form af litium-ion-batterier. Yderligere 100 containere er beskadiget.
Mærsk understreger dog, at ingen besætningsmedlemmer skulle være kommet til skade, og at man nu vil undersøge, hvordan uheldet kunne ske.
Skibet vil blive dirigeret til en sikker havn, hvor man også vil tage hånd om de beskadigede containere.
Det danske rederi har i en lang periode blot mistet omkring 30 containere om året.
Undtagelsen er dog 2021, hvor der forsvandt 962 containere i havets dyb.
Det skete, da først Maersk Essen mistede 727 af slagsen i januar, og siden gik det ud over 235 containere fra skibet Maersk Eindhoven.
Dyros er ikke ejet af Mærsk, men af shippingselskabet Costamare. Mærsk har chartret skibet frem til januar 2024.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde