Mærsk stopper al containertransport i Det Røde Hav efter angreb
Containerskibet "Maersk Gibraltar" er blevet forsøgt angrebet med et missil i Det Røde Hav. Missilet ramte dog ikke skibet. (Arkivfoto).
Jon Nazca/Reuters
Efter flere angreb mod skibe, der sejler i Det Røde Hav, indstiller Mærsk al containertransport.
Mærsk stopper al containertransport i Det Røde Hav efter missilangreb. Det skriver Bloomberg News ifølge MarketWire.
Et missil havde torsdag middag kurs mod et skib fra det danske rederi nær Det Røde Hav, men ramte ikke. Angrebet var blot et ud af flere på skibe, der har sejlet i området på det seneste.
- Efter gårsdagens nærtræffer mod Maersk Gibraltar og endnu et angreb i dag har vi instrueret alle Mærsk-skibe i området, der har kurs mod Bab al-Mandab-strædet til at indstille sejladsen for nu, skriver rederiet til mediet.
Det betyder ifølge Marketwire, at de karakteristiske blå containerskibe ikke længere vil benytte sig af Suez-kanalen, når der skal fragtes varer mellem Asien og Europa.
Dermed skal de sejle rundt om Afrika, hvilket er en længere rute.
Houthi-bevægelsen, som har kontrol med store dele af det nordlige Yemen, tog ifølge nyhedsbureauet Reuters skylden for torsdagens angreb.
Bevægelsen har truet med at angribe alle skibe i Det Røde Hav, der har kurs mod Israel.
Kilder i bevægelsen siger, at disse aktiviteter er udtryk for støtte til palæstinenserne i Gazastriben, hvor Israel er i krig med den militante bevægelse Hamas.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker