Arnold mødte Arnold tirsdag aften - da Arnold Schwarzenegger, Californiens guvernør og skuespiller, kom en tur forbi Danmarks største virksomhed på Esplanaden i København for at trykke hånd med Arnold Mærsk McKinney Møller, skriver B.T.
96-årige Mærsk kom helt usædvanligt selv ned i receptionen og tog imod sin gæst, der også er kendt som "the governator".
Arnold Schwarzenegger er i byen i forbindelse med klimatopmødet, men besøget fandt sted under private former.
A.P. Møller-Mærsk har store økonomiske interesser i Californien med blandt andet to kæmpe containerterminaler, hvorfra al containertrafik fra Asien til USA går igennem. Kendisguvernøren har indført en af verdens mest restriktive klimalovgivninger i Californien og lover blandt andet at reducere CO2-udslippet med 30 procent inden 2020. Mærsk-koncernen har kun ambitioner om at skære ned på udslippet med fem procent.
Arnold Schwarzenegger ankom klokken 19, og mødet mellem de to varede præcis et kvarter, og så forlod Arnold - altså Mærsk McKinney-Møller - bygningen. Guvernøren blev en halv time længere, før han skulle videre i sit travle program under besøget i København, som blandt andet bød på en tur i fitnesscentret på Hotel Skt. Petri, en tale i på klimatopmødet i Bella Center og en shoppetur.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned