Mærsk: Vi betaler milliarder i skat
Den danske olie- og rederikoncern A.P. Møller-Mærsk er træt af, at der ifølge selskabet selv i forskellige dele af pressen florerer forkerte tal om, hvor meget koncernen betaler i skat.
Det har fået A.P. Møller-Mærsk Gruppen til at udsende en pressemeddelelse om, hvad koncernen betaler i skat.
I 2010 lagde A.P. Møller-Mærsk sammenlagt 26,2 milliarder kroner i diverse skattekasser - det svarer til cirka 48 procent af resultatet før skat.
35 procent af A.P. Møller-Mærk Gruppens samlede skattebetaling, svarende til 9,5 milliarder kroner, blev betalt til den danske statskasse. Heraf var 2,9 milliarder kroner selskabsskat.
- Som global virksomhed driver A.P. Møller - Mærsk forretning i mere end 140 lande, og følger reglerne for skattebetaling i de lande, hvor vi gør forretning. Over en tredjedel af vores samlede skattebetaling i 2010 tilfaldt den danske stat, forklarer Jesper Cramon, regnskabsdirektør i A.P. Møller - Mærsk.
Ud over de 2,9 milliarder i skat til den danske stat, har A.P. Møller-Mærsk yderligere betalt 6,6 milliarder i særlig kulbrinteskat og overskudsandel til den danske stat.
- I Danmark er der få, der betaler så meget i skat som A.P. Møller - Mærsk.
- Men gruppens olievirksomhed Maersk Oil er ikke inkluderet i Skatteministeriets opgørelse over Gruppens samlede selskabsskat, hvorfor det ikke fremgår, at Gruppen samlet betalte 2,9 mia. kroner i 2010 i selskabsskat, siger Jesper Cramon.
Men ifølge en af koncernens største kritikere, Enhedslistens Frank Aaen, bør netop olien fraregnes, når koncernen oplyser, hvor meget skat A.P. Møller - Mærsk betaler i Danmark.
- Olien er noget særligt, fordi det bare er en ret til at udvinde vores allesammens olie, og derfor er der lavet en særligt pakke i forhold til at sikre, at en del af værdien ender i statskassen, siger Frank Aaen.
Firmaet oplyste på den seneste generalforsamling på et spørgsmål fra Frank Aaen, at man betalte 55 millioner kroner for rederidrift, butikker og andre aktiviteter, man har i Danmark i seneste regnskabsår.
/ritzau/
A.P. Møller-Mærsk betalte i 2010 9,5 milliarder kroner i skat til den danske stat. Kritiker er ikke tilfreds.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned