Magasin kommer nu på britiske hænder.
Den britiske stormagasinkæde Debenhams overtager Magasin du Nord fra investorgruppen Magillum for 101 millioner kroner, meddeler begge parter i pressemeddelelser.
Debenhams med base i London overtager 100 procent af aktierne i A/S Wessel & Vett, Magasin du Nord.
Bygningen på Kongens Nytorv og Illum indgår dog ikke i handlen, men vil fortsat være ejet af Solstra Holding, der består af den islandske investeringsbank Straumur og investoren Alshair Fiyaz.
- Det er en ideel situation for Magasin, at vi nu er ejet af detailfolk. Debenhams er en af de mest effektive detailkæder i Europa med masser af knowhow og stordriftsfordele inden for logistik og indkøb, hvilket nu kommer Magasin til gode, udtaler Magasins administrerende direktør, Jon Björnsson.
- Der er ingen tvivl om, at Debenhams i deres købsovervejelser har lagt vægt på den position, som Magasin har i dansk detailhandel - vi er et stærkt brand, som nu via den solide platform, vores nye ejere kan tilbyde, har mulighed for at vokse sig endnu stærkere, tilføjer han.
Debenhams er Storbritanniens næststørste detailkæde med 145 stormagasiner i Storbritannien og Irland samt 12 Desire by Debenhams-butikker.
- Magasin er et af de mest kendte brands i Danmark med en loyal kundegruppe og dedikerede medarbejdere, så vi er meget glade for, at Magasin nu er en del af Debenhams-gruppen, udtaler Debenhams topchef, Rob Templeman, der også kan se store fordele i, at de to brands ligner hinanden så meget.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub