Modedronningen Malene Birger har solgt resten af sit selskab til IC Companys. Salget sker, så Malene Birger kan hellige sig at designe tøj og ikke skal bruge tiden på den forretningsmæssige side af selskabet.
IC Companys har været med i selskabet hele tiden, siden det blev grundlagt i 2003. Og med det seneste køb af de resterende 49 procent af aktierne ejer tøjkoncernen nu hele By Malene Birger.
- IC Companys har været med mig hele vejen. Sammen har vi arbejdet hårdt mod fælles mål og værdier for fremtiden. Jeg er sikker på, at det er den naturlige forretningspartner for mig og vores fælles drømme. Og fremtiden kræver forandringer, skriver Malene Birger i en kommentar til salget.
Malene Birger fortsætter med at designe kollaktionerne. Og det er vigtigt for IC Companys, at hun fortsat er en del af selskabet.
- Købet vil styrke vores forretning og vores mål om at fortsætte med at vokse internationalt, siger Niels Mikkelsen, administrerende direktør i IC Companys.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker