En chartertur til Mallorca koster 49 liter brændstof pr. person. Det viser en opgørelse fra Thomas Cook Airlines Scandinavia, der blandt andet flyver for rejsebureauet Spies.
- En Airbus 321 bruger 49 liter brændstof for at løfte en passager fra København til Mallorca, siger miljøchaf Kim Houmark Hansen og fortsætter:
- Det kan en knallert ikke hamle op med, og der skal mindst fire i en moderne bil, hvis den brændstofmæssigt skal kunne konkurrere med flyet, siger han.
Verdens godt 2000 registrerede flyselskaber transporterer årligt cirka to milliarder mennesker.
- Det skaber en CO2-udledning, som modsvarer to procent af den samlede CO2-udledning på verdensplan. I løbet af cirka 40 år forventes flyandelen at vokse til cirka tre procent, siger miljøchefen.
Transportsektoren står for cirka 25 procent af CO2-udledningen. Ifølge Thomas Cook forurener biler seks gange så meget som flyene.
En tur til Rhodos i en A321 koster 61 liter brændstof, mens en tur til Gran Canaria står i 96 liter. Flyver man til Phuket i en A330-300, koster den 238 liter pr. person.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker