MAN Diesel hjælper verdens største civile hospitalskib
Den lokale Holeby-afdeling har bidraget med nødvendige reservedele, der gør, at skibet kan sejle videre.
MAN Diesel og Turbo i Holeby har gjort sit til, at verdens største civile hospitalsskib ”African Mercy” kan fortsætte sin færd rundt om Afrika.
I juli skulle tre af skibets fire generatorer serviceres, og selvom det blev udført i tørdok i Las Palmas på Gran Canaria, var det med velgørende hjælp og reservedele fra MAN Diesel og Turbos serviceenhed PrimeServ Four-Stroke i Holeby.
Servicetjekket betyder, at skibet nu igen kan levere strøm til det livsvigtige medicinske udstyr, der er ombord.
Den fjerde generator skal efter planen gennemgå et hovedeftersyn i september, når skibet er i Benin, og hospitalet kører for fuld drift. Under eftersynet vil skibsinspektøren fra PrimeServ Academy i Holeby ud over at have opsyn med arbejdet give maskinrumsmandskabet oplæring i motorernes drift.
Direktøren for hospitalsskibet, Jens-Erik Engelbrecht, CEO i Mercy Ships Danmark, er glad for støtten:
- Det er vigtigt for Mercy Ships, at de danske virksomheder, som byggede togfærgen i 1980, fortsat bidrager til hendes nye liv som hospitalsskib. MAN Diesel og Turbo har nu i en årrække bidraget på denne måde. De penge, vi skulle have brugt på vedligeholdelse, kan nu i stedet komme patienterne til gavn, siger han.
”Africa Mercy” rummer blandt andet fem operationsstuer, moderne røntgenteknologi, CT-scanner, tandlægeklinik og apotek. De mere end 400 besætningsmedlemmer og deres familier bor ofte på skibet fra omkring en måned til flere år, så der er indrettet fritidsområder og en skole med plads til 60 børn.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker