Ved midnat mandag 7. januar lukker kontraktbørsen for sukkerroer. Dermed er det i denne omgang slut med at købe og sælge roekontrakter.
Formanden for Danske Sukkerroedyrkere, Jørn Dalby, Gedesby, opfordrer især landmændene på Lolland og Falster til at tænke langsigtet og sikre sig kontrakter i tide.
- Man skal passe på ikke at lade sig blænde af den netop nu høje kornpris. Når vi taler sukkerroer, skal vi have det lange perspektiv frem. Det er et spørgsmål om tro - tro på, at der også fremover skal dyrkes sukkerroer, og at de bør dyrkes hvor jorden giver de bedste betingelser, siger Jørn Dalby.
Han venter, at mange fynske dyrkere vil sælge deres kontrakter, og forventer ikke at sejladsen med fynske roer til Nakskov fortsætter.
- Man kan så håbe, at deres kontrakter opkøbes og dyrkes af landmænd, som bor tæt ved de to tilbageværende sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing F., siger Jørn Dalby.
Man regner med at en tredjedel af en ejendoms sædskifte kan dyrkes med roer uden problemer. Salgs- og købstilbud foregår via internettet og Daniscos hjemmeside. Dyrkere, der vil købe, angiver mængde og maksimumpris - dyrkere, der vil sælge, mængde og minimumspris. Når man kender de samlede mængder og priser, udregnes der en ligevægtspris, som både købere og sælgere kan være tjent med.
Mogens Warrer
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker