Mange får ret i klager over private lønforsikringer

Næsten 200.000 personer betaler hvert år for en privat lønforsikring. Men hvis de bliver arbejdsløse, risikerer de, at de alligevel ikke får penge fra ordningen.

Det skriver Fagbladet 3F.

Forsikringsselskaberne stiller nemlig en række skrappe krav for at betale til ledige. Mange bliver afvist, fordi de angiveligt ikke opfylder betingelserne.

Det bliver nogle af dem så sure over, at de klager til Ankenævnet for Forsikring.

Ikke færre end 35 procent får helt eller delvist medhold i deres klage. Det er betydeligt flere end på andre forsikringsområder.

For eksempel er det kun 16 procent, der får noget ud af at klage over et afslag på erstatning fra deres familieforsikring. Ved bilforsikringer er det bare 11 procent, der får medhold.

Mange regner med, at når de har tegnet en lønforsikring, så er der dækning i alle tilfælde af ledighed. Men klagesagerne viser, at der findes stor usikkerhed om betingelserne.

Nogle af ordningerne er tegnet direkte eller indirekte via udenlandske forsikringsselskaber. Det kan skabe ekstra tvivl, måske fordi betingelser er skrevet på udenlandske sprog.

Underdirektør Jan V. Hansen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension kan ikke forklare, hvorfor forholdsvis flere klagere får ret omkring lønforsikringer. Han kender ikke de enkelte selskabers ordninger godt nok.

En mand havde fået afslag på erstatning fra sin private lønforsikring, efter at han var blevet arbejdsløs, fordi han - ifølge forsikringsselskabet - ikke var dygtig. Begrundelsen var "manglende evner til at udføre arbejdet". En af firmaets kunder havde klaget over ham.

Men Ankenævnet for Forsikring tilkendte ham penge. Det skyldtes blandt andet, at arbejdsgiveren erkendte, han kunne have udført jobbet godt nok, hvis han fået den fornødne tid.