Mange sygeplejersker har rod med lønnen
Foto: Arkivfoto: Polfoto
Arkivfoto: Polfoto
Kampagne skal nu sørge for, at regionens sygeplejersker får den aftalte løn.
Tre ud af fem sygeplejersker i Region Sjælland har det seneste år fundet fejl på deres lønseddel. Det viser en stikprøveundersøgelsefra Dansk Sygeplejeråd. Fra denne uge iværksætter Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland derfor en storstilet kampagne, "DSR Løntjek", der skal sikre, at sygeplejerskernes løn svarer til de aftaler, der er indgået.
- Det er naturligvis vores håb, at vi finder mange arbejdspladser, hvor alting er i orden, men desværre tyder meget på, at vi kommer til at finde mange fejl i sygeplejerskernes lønsedler, fortæller Helle Dirksen, kredsformand for sygeplejerskerne i Kreds Sjælland.
Hun mener, at mangelen på sygepeljersker spiller ind, da mange af fejlene opstår, når sygeplejerskerne arbejde over eller bliver kaldt ind på fridage.
Kampagnen består i, at faglige sekretærer fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland tager ud på arbejdspladser i kommuner og Region Sjælland og tjekker lønsedler. Herudover vil alle medlemmer blive tilbudt, at Dansk Sygeplejeråd besøger deres arbejdsplads for at kontrollere lønsedler. Kampagnen fortsætter ind i 2010.
I Region Sjælland har DSR etableret et samarbejde med regionens lønkontor, der vil deltage på arbejdspladsmøderne sammen med DanskSygeplejeråd, så fejlene kan drøftes og rettes med det samme. Det usædvanlige samarbejde har baggrund i, at såvel DanskSygeplejeråd som Region Sjælland, har en interesse i, at der er orden i tingene. Kommunernes lønkontorer vil blive inviteret til et tilsvarende samarbejde.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker