Unge danskere havner stadig oftere i gældsregistret RKI som dårlige betalere,
bl.a. fordi de ved alt for lidt om deres privatøkonomi.
Det viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet YouGov Zapera, som har gransket flere end 2.700 unges viden om privatøkonomi, skriver Berlingske Tidende.
Op mod 60 procent af unge mellem 18 og 27 år ved eksempelvis ikke, hvad renter eller årlig omkostningsprocent er for nogle størrelser, og flere end hver anden lægger ikke et budget.
- Ungdommen er vokset op i en kultur, hvor det handlede om at forbruge og købe nyt. De er blevet hjulpet godt på vej af banker, som ofte kastede penge i
nakken på kunderne, siger professor og ekspert i finansiering Peter Løchte Jørgensen til Berlingske Tidende.
I dag er over 45.000 unge mellem 21 og 30 år registreret i RKI - det højeste antal nogensinde og en stigning på knap tre pct. på ni måneder.
Undersøgelsen viser ellers, at 70 procent af de unge mener, at de har en god forståelse for penge og privatøkonomi, mens 86 procent kalder sig selv for økonomisk ansvarlige.
- Det er ret iøjnefaldende, hvor stor forskellen er mellem det, de unge tror, de ved, og det, de unge faktisk ved, siger Morten Kamp Jørgensen fra Danske Bank, som tirsdag åbner et nyt site med målrettet information om økonomi til unge.
Socialdemokraterne mener, at undersøgelsen kalder på en bedre oplæring i privatøkonomi:
- Det ville være en god idé at gennemgå folkeskolens fag med forbrugerbriller for at se, hvor mere undervisning i privatøkonomi kan indpasses, siger uddannelsesordfører Christine Antorini til Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde