2009 har været et meget hårdt år for dansk erhvervsliv, der økonomisk er sendt i knæ. På et år er antallet af meget lidt kreditværdige virksomheder steget med 54 procent. Det viser en analyse fra selskabet Soliditet, der arbejder med kreditinformation.
- Der er sket et markant skred i danske virksomheders kreditværdighed. Det vil tage år at genvinde det tabte, siger Claus Allerup, business unit manager i Soliditet.
Godt 44.000 virksomheder er så ramt af den økonomiske afmatning, at de i dag kun bør ydes kredit med livrem og seler, mener Claus Allerup.
De mindre kreditværdige virksomheder får en dårligere rating, som er karakter for en virksomheds økonomiske sundhedstilstand og risikoen for, at den vil påføre andre tab inden for et år.
- Selvom meget kan ske på et år, er vores erfaring, at en stor del af de lavest ratede virksomheder vitterlig også ender med at lukke, siger Claus Allerup.
Dugfriske tal fra november viser sort på hvidt den triste udvikling i virksomhederne. Nedsmeltningen har ramt selv de sundeste virksomheder hårdt.
I 2008 opnåede godt 10.000 selskaber den eftertragtede AAA-rating. I år er dette tal faldet til ca. 8200.
Det svarer til et fald på 19 procent. Blandt de næstbedst ratede virksomheder er faldet også på 19 procent.
Soliditet anbefaler, at leverandører kun giver de mest kritisk udsatte kunder kredit mod sikkerhed eller helt undlader.
- Man kan sagtens handle med en kunde, der har fået en dårlig rating. Blot skal man aftale kontant betaling eller en eller anden form for sikkerhed, siger Claus Allerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde