Butikkerne på Lolland-Falster har for længst skudt januarudsalget igang. Det er dog ikke tilfældet hos Lohse i Nakskov, der har en mangeårig tradition for at vente med udsalget frem til midten af januar.
Svend-Erik Lohse mener ikke, at butiksejere kan være bekendt over for forbrugerne, at sælge varerne billigere efter jul.
- Det er som om etikken i branchen, er ved at gå af fløjten. Det handler selvfølgelig også for os om at tjene penge, men det handler mere om at opføre sig etisk korrekt over for forbrugerne, siger Svend-Erik Lohse.
At konkurrenterne allerede har startet januarudsalget bekymrer ikke Svend-Erik Lohse, for det trækker også kunder til hans butik.
- Jamen det er da dejligt, så kommer der rigtig mange folk i byen, og det mærker vi også. Vores kunder ved godt, at de skal vente på vores udsalg, siger Svend-Erik Lohse, og påpeger, at mange har fået penge og gavekort i julegave, som de nu bruger.
Han har en kraftig opfordring til de forbrugere, der nu kan finde deres julegaver på udsalg.
- De burde gå til butikken, få pengene tilbage og købe varen igen til halv pris. Det fortjener de butikker, der opfører sig sådan over for forbrugeren, siger Svend-Erik Lohse.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde