Det kan godt betale sig at kigge sig godt for, inden man tager en slurk af sin sodavand fra Maribo Bryghus.
folketidende.dk er kommet i besiddelse af en danskvand fra bryghuset med en stor ispind under kapslen. Og da bryggerichef Peter Hartmeyer fra Maribo Bryghus blev kontaktet, måtte han indrømme, at de også selv netop havde fået en sodavand med en ispind ind af døren.
- Det er træls når det sker, siger han.
Den slags fejl er dog svær helt at undgå med den teknik, man bruger i Maribo.
- Vi har en lyskasse, hvor der står en mand og kontrollerer, om der er noget i genbrugsflaskerne, inden de kommer i produktionen. Og der kan jo ske fejl, erkender han.
Indtil nyheden om lukningen havde Maribo Bryghus faktisk planer om, at gøre noget ved problemet.
- Havde vi ikke skulle lukke, så havde vi fået en fuldautomatisk inspektionsmaskine op. Elektronik kan også fejle men slet ikke i samme omfang. Men med lukningen er det naturligvis ikke aktuelt, siger Peter Hartmeyer.
Fejlen sker ikke i selve produktionen, men derimod når genbrugsflaskerne skal vaskes rene for at kunne gå ind i produktionen igen.
- Vi spiser godt nok mange is herinde, men fejlen stammer ikke derfra. Der må ikke spises ved produktionen. Ispinden stammer fra den tidligere kunde, der proppet den ned i flasken, og da den så er kommet ind i flaskevasken, så den kan genbruges, er træet blevet vådt og dermed har den udvidet sig og har ikke kunnet komme ud. Og når vores inspektion fejler, kan den havne i produktionen, forklarer Peter Hartmeyer, der dog kan trøste mulige kunder, der har sippet til en ispinde-sodavand.
- Det bør ikke have betydning i sodavanden. Den er jo fyldt med sukker, som konserverer. Men danskvanden skal man nok ikke drikke af.
Rune Werliin
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde