Maribo-firma skal indrette Irak-byggeri

Hotelejer Farid Al-Hayali og arkitekt Ayad Faraj med direktør Finn H. Sørensen og eksportchef Christian Skovhus på virksomheden i Maribo. Foto: Jan Knudsen

Allerede før jul ryger den første container med møbler af sted fra Maribo med kurs mod Irak.

Offentliggjort Sidst opdateret

Møbelfirmaet Softline A/S i Maribo har netop haft besøg af ejeren og designeren bag en hotelkæde i det krigshærgede land. Her er man gået i gang med et byggeri i blandt andet Erbil - kun cirka 50 kilometer fra sønderbombede Mosul, der har været i overskrifterne verden over i en lang periode.
Nu har den irakiske regering tilbageerobret området fra Islamisk Stat, og generelt er der altså også fra investorer en tro på fredeligere forhold forude.

For Softline A/S er Irak-aftalen noget særligt. Konflikten i Irak og Syrien har som bekendt udløst en massiv flygtningestrøm - også til Danmark. Og netop Softline A/S har adskillige flygtninge ansat.

- Det er i øvrigt dygtige og værdsatte medarbejdere, som er godt integrerede i virksomheden. Via flygtningene har vi jo på en måde fået situationen i området tættere ind på livet. Derfor er besøget fra Irak og aftalen med hotelkæden noget særligt - også udover det rent forretningsmæssige, forklarer direktør Finn H. Sørensen, Softline A/S.

Men Softline A/S ser i øvrigt også gode forretningsperspektiver i Irak-aftalen, der udover kontakten med hotelkæden også indebærer samarbejde med et Dubai-baseret arkitekt- og designfirma.

Læs mere om handlen i mandagens Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed