Står det til det nye firma Party Camp, skal Marielyst være det nye Sunny Beach. I tre uger i juni og juli måned sælger firmaet i hvert fald festrejser for unge fra 16 år og op til destinationen.
Ifølge Oliver Hansen, der er partner i firmaet og tidligere destinationschef for Ung Rejs, vil selve campen være på Marielyst Ny Camping på Sildestrup Øvej, mens arrangementerne for de unge vil foregå rundt omkring på Marielysts diskoteker og cafeer.
- Vi prøver at få et samarbejde i gang, så det gavner både os, men også de erhvervsdrivende, der er på Marielyst, fortæller Oliver Hansen, der dog også er opmærksom på, at et sådan arrangement kan vække bekymring i lokalområdet.
- Der er selvfølgelig nogle udfordringer forbundet med det her. Men vi har prøvet det i udlandet, og det er også muligt at gøre herhjemme, lyder vurderingen fra Oliver Hansen.
Han fortæller, at det i høj grad bliver guidernes arbejde at stå for at skabe en fest, men også at holde de unge mennesker i ørene, som han udtrykker det.
Ifølge Oliver Hansen har Party Camp allerede nu fået god respons fra folk, der gerne vil promovere firmaet eller som gerne vil arbejde som guide. Desuden er der allerede solgt et par billetter til campen.
- Og vi er sikre på, vi sagtens kan få fyldt op med de 150-200 personer, vi regner med de tre uger, vi vælger at køre her til sommer, siger Oliver Hansen.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker