Mark O. jubler over "vildt samarbejde:" - Det er muligvis det største
Mark O. Madsen glæder sig meget over det nye samarbejde, han har indgået. Foto: Mark. O. Madsen.
Mark. O. Madsen.
Mark O. Madsen har indgået et nyt samarbejde, hvor han er blevet ambassadør. Og ifølge OL-sølvvinderen og den tidligere MMA-kæmper er det både et "vildt" og "enormt spændende" samarbejde.
- Det er muligvis det største samarbejde, jeg har indgået.
Sådan siger olympisk sølvvinder i brydning og tidligere UFC-kæmper Mark O. Madsen.
Det samarbejde, han hentyder til, er med det danske sikkerhedsskosfirma Airtox. Og selvom der umiddelbart er et stykke vej fra MMA-ringen til byggepladsen, giver det ifølge Mark O. Madsen rigtig god mening.
- Det bliver et vildt samarbejde. Hele vejen igennem bliver det enormt spændende. Jeg indstillede sporten 31. januar, og man skulle mene, at når man tjekker ud af noget så vildt og vanvittigt, ville der falde ro på. Men det er ikke sket. Dominance Fighting Championship blev stiftet med ambitionen om at skabe en europæisk version af UFC. Det er "Fear Nothing," (Airtox' slogan, red.), så jeg tog selv kontakt til Airtox. Den kontakt er der spundet videre på, og det er endt i det kæmpestore samarbejde, siger bryderen.
Frygtløs og troværdig
Det er dog ikke kun den lokale brydestjerne, som glæder sig over samarbejdet.
- Vi vælger kun partnere, vi kan stå inde for. Vi kan roligt sige, at Mark O. Madsen er både frygtløs og troværdig på én gang – og han har ikke skruet ned for det med Dominance Fighting Championship, siger Henrik Wiingaard-Madsen, direktør i Airtox, i en pressemeddelelse.
Mark O. Madsen fremhæver, at Airtox er en familiedrevet virksomhed, og der er derfor en "vild parallel" til Mark O. Madsens eget liv. Hans kone, Maria Madsen, og Mark O. selv kæmpede nemlig blandt andet side om side i jagten på at komme i UFC.
Og når Airtox' slogan samtidig er "Fear Nothing," er det et perfekt match.
- Airtox er modige, og det kræver mod at indgå sådan et samarbejde. Responsen på det har indtil videre været ret overvældende. Det er et kommercielt samarbejde, hvor jeg bliver ambassadør, og kulturen og ånden i Airtox synes jeg er unik, og det er grunden til, at jeg vil være en del af Airtox-familien.
Og der er andre sportsstjerner med i familien; også Tour de France-rytteren Mads Pedersen og den dobbelte verdensmester i stunt på motorcykel, Mike Jensen, er ambassadører.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde