Maskinfabrik har travlt igen: Fyrede er genansat
Foto: Martin Stærke
Martin Stærke
C.E. Andersen A/S i Nakskov har fået ordrer i bøgerne - og genansætter medarbejdere.
Den generelle afmatning ramte sidste år også den traditionsrige virksomhed - grundlagt i 1952 - C.E. Andersen i Nakskov. Ordrebøgerne blev tynde, og firmaet på Søvej måtte afskedige medarbejdere. Men nu er der kommet ny travlhed, og syv medarbejdere er kommet på job igen.
- Det er selvfølgelig glædeligt, at der nu er gang i aktiviteten igen. Vi har alt det, vi kan klare, lige i øjeblikket - men vi må også konstatere, at tidshorisonten ikke er lang. Vi ved ikke, om der er ordrer på den anden side af sommeren - men vi håber da det bedste, konstaterer direktør Martin Stærke.
Den nye travlhed for Nakskov-firmaet kommer fra flere forskellige steder og brancher. Der er både lokale opgaver og opgaver til eksempelvis farmaceutiske virksomheder i Københavns-området.
C.E. Andersen A/S beskæftiger lige nu 37 medarbejdere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde