Masser af klapsalver til de unge chefer
Foto: De succesrige unge LF-ledere - med vinderen i midten: Susanne Hovmand-Simonsen, Knuthenlund.
De succesrige unge LF-ledere - med vinderen i midten: Susanne Hovmand-Simonsen, Knuthenlund.
Succes som ledere - og masser af fortjente klpasalver og rosende ord til både Susanne, Susanne, Sofie, Kenneth og Emil.. Og i øvrigt også masser af succes til arrangementet selv: Junior Chambers kåring af “Årets Unge Leder 2010” på Lolland-Falster, som foregik på Celf i Nykøbing F torsdag aften, blev lidt af et tilløbsstykke med over 100 deltagere. Og det var dem, der uddelte fortjente klapasalver til de fem kandidater.
- Tak for det gode initiativ, lød det fra Allan Schmidt, direktør for Schillers Maskinfabrik, formand for DI-Lolland-Falster - og “overdommer” i det fem mand store dommerpanel med entreprenør Troels Jørgensen, bankdirektør Anders Møller, Lollands Bank, markedsdirektør Kim Normand, Celf., og administrerende direktør Ib Østergaard Rasmussen, Guldborgsund Kommune.
I kandidatfeltet var der til gengæld overvægt af kvinder, og og “Årets Leder” blev Susanne Hovmand-Simonsen, Knuthenlund.
- Det har været en svær opgave at vælge nogen fra. Alle har ydet en stor indsats. Men efter lange og svære overvejelser har vi valgt en idealist og en iværksætter, som har skabt mange nye arbejdspladser i et ellers på det område trængt erhverv, begrundede Allan Schmidt. Han nævnte også Susanne Hovmand-Simonsens økologiske satsning og hendes markante ledelsesprincipper om ansvar, uddelegering og mangfoldighed i medarbejderstaben som argumenter for “Lederprisen”.
Susanne Hovmand-Simonsen kvitterede med straks at sende tak videre til medarbejderne på Knuthenlund.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde