To-tre gange om ugen får 3F Guldborgsund et tip om byggepladser med udenlandske håndværkere.
- Det er borgere og håndværksmestre, som ikke synes, at det er fair. Og i den overvejende del af sagerne er der noget at komme efter, derfor bruger vi mange ressourcer på det, siger Nils Barylak, faglig sekretær i 3F Guldborgsund.
Sådan et tip har ført til, at Bach Gruppen A/S, som ejer erhvervslejemål på Slotsbryggen i Nykøbing, og et polsk firma har fået en bøde på hver 10.000 kroner, fordi det polske firma ikke var registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere - RUT.
Næst efter Nordsjælland er Lolland-Falster den landsdel, hvor brugen af udenlandske firmaer er mest udbredt ifølge Nils Barylak, og mange af dem er ikke registreret i RUT.
I maj gennemførte syv LO-forbund en kampagne på 1.500 byggepladser, og her var 319 udenlandske firmaer ikke registreret.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde