McDonald's i fuldfedt plus efter at have slanket modellen
Specielt salget uden for USA har været stærkt for McDonald's i første kvartal. Her en McDonald's i Rusland. Foto: Reuters/Tatyana Makeyeva
Reuters/Tatyana Makeyeva
Det er gået bedre, end analytikerne spåede for McDonald's i de første tre måneder af 2018, skriver Bloomberg.
Den globale burgerkæde McDonald's har fortsat solid succes med sin strategi om at eje færre og færre af sine restauranter selv.
I de første tre måneder af 2018 betyder det, at mens antallet af milliarder, der strømmer ind til moderselskabet, er blevet mindre, er overskuddet steget solidt.
- Flere kunder anerkender, at vi er blevet et bedre McDonald's, og nyder vores velsmagende mad, hurtige og venlige service og værdi for pengene, skriver administrerende direktør Steve Easterbrook i forbindelse med regnskabet.
Det viser, at McDonald's omsatte for 5,1 milliarder dollar - 31,5 milliarder kroner - i de tre første måneder af 2018. Det var et fald på næsten en halv milliard dollar.
Hvilket dog er helt efter planen. McDonald's er i gang med en stor strategiændring, hvor selskabet får langt flere franchisetagere og færre egne restauranter. Der er nemlig flere penge at tjene på franchisetagerne.
Det afspejler sig i, at nettoresultat i kvartalet, på trods af nedgangen i omsætningen, steg med 15 procent til 1,4 milliarder dollar.
- Kvartalets resultat reflekterer en stigning i salgsdrevne franchiseindtægter, skriver McDonald's.
Kigger man på, hvor meget der er solgt under brandet McDonald's i første kvartal, steg salget med 5,5 procent.
Det var specielt drevet af et hop i salget uden for USA på 7,8 procent.
McDonald's nye strategi har også slået igennem i Skandinavien. Danske burgerspisere handler i virkeligheden hos den britiske rigmand Guy Hands, der sidste år købte retten til at drive McDonald's i Skandinavien.
Gennem selskabet Food Folk ejer han 400 McDonald's restauranter i Norden.
Han oplyste tidligere i år, at han vil åbne 20 nye McDonald's-restauranter i Danmark over de næste fem år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned