McDonald's straffes for mindre fremgang end ventet
Franchisekæden blev grundlagt i 1940 i USA med hotdogs og altså ikke burgere på menuen. I 1981 kom kæden til Danmark. (Arkivfoto). Foto: Moe Doiron/Reuters
Moe Doiron/Reuters
Omsætningen endte et lille stykke under analytikernes forventninger, og aktierne falder nogle procent.
Det amerikanske marked er tilsyneladende mættet, da fastfoodkæmpen McDonald's er i modvind tirsdag, efter at selskabet har sat tal på sit tredje kvartal.
Her kunne McDonald's fremvise en vækst i det sammenlignelige salg på det amerikanske hjemmemarked på 4,8 procent.
Ritzau Finans skriver, at analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med en salgsvækst på 5,2 procent.
Den samlede omsætning endte på 5,43 milliarder dollar (36 milliarder kroner) i juli, august og september mod ventet 5,49 milliarder dollar blandt analytikerne.
Indtjeningen per aktie udviklede sig nærmest helt fladt sammenlignet med samme periode sidste år.
McDonald's falder med 2,8 procent til 203,99 dollar i formarkedet.
Selskabet er ved at modernisere sine butikker ved at introducere digitale menuer og ændre indretningen i et forsøg på et tiltrække flere kunder i et konkurrencedygtigt marked.
Som en af verdens største burgerkæde har McDonald's mere end 36.000 restauranter i mere end 100 lande.
Franchisekæden blev grundlagt i 1940 i USA med hotdogs og altså ikke burgere på menuen. I 1981 kom kæden til Danmark.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker