MEDARBEJDER GLÆDER SIG OVER NY ALDI-BUTIK, MEN GLÆDEN KAN VÆRE KORT

Marie Nørregaard er en af de Aldi-medarbejdere i Rødbyhavn, som var med til den sidste åbning af en Aldi-butik. Foto: Asger Andersen

Selvom den nye Aldi-butik åbnede i fredags, så vil den ikke have åben i lang tid. Marie Nørregaard, der arbejder i Aldi-butikken, er både glad og bekymret.

Offentliggjort Sidst opdateret

RØDBYHAVN: Aldi åbnede sin sidste butik i Rødbyhavn fredag morgen. Her blev der delt croissanter og morgenkaffe ud til de mange kunder, der ventede.

Aldi har valgt at trække sig ud af Danmark, og mange af deres butikker bliver overtaget af Rema. Derfor var Aldi-åbningen noget særligt.

En af dem, der ventede på den anden side af glasdørene, var Marie Nørregaard. Hun arbejder nemlig i Aldi-butikken, og i de dage, hvor den har været åben, har hun set mange kendte ansigter.

- Jeg har set mange af de gamle kunder fra andre butikker, der er kommet herned, der siger hej og går rundt. Jeg kan se, at de er glade for, at vi har fået en ny butik, siger hun.

Et voldsomt skift

Selvom Marie Nørregaard glæder sig over åbningen og den nye butik, så er hun bekymret for fremtiden.

- Skiftet har været voldsomt. Den her butik er dobbelt så stor, som den anden, med mange flere varer. Men det er ret fedt at få en større butik, siger hun.

Skiftet har været voldsomt. Den her butik er dobbelt så stor, som den anden, med mange flere varer. Men det er ret fedt at få en større butik.

Marie Nørregaard

Ser du frem til den sidste måned i det nye supermarked?

- Nej, jeg ser ikke frem til det.

Hvordan vil du beskrive den tid, som du ser frem mod?

- Jeg ved ikke, hvordan jeg vil beskrive den, siger Marie Nørregaard.

Hvad der skal ske med Aldi-butikken i Rødbyhavn er ikke sikkert, da butikken ikke er en del af aftalen med Rema 1000, der overtager mange af de tidligere Aldi-butikker.