Medarbejdere på svinefarme skal ikke i MRSA-behandling
Arkivfoto: Landbrugsmedarbejdere, der dagligt arbejder med MRSA-inficerede svin, skal ikke i behandling mod bakterien. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkiv
Joachim Adrian/POLFOTO/arkiv
Det er urimeligt, at ansatte i grisestaldene først behandles for svinepest - MRSA, når de holder op, mener 3F.
Landbrugsmedarbejdere, der dagligt arbejder med MRSA-inficerede svin, skal ikke i behandling mod bakterien, da de bliver udsat for smitten på deres arbejde igen bagefter.
Sådan hedder det i Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning.
Men det er urimeligt, lyder kritikken fra fagforeningen 3F, hvis Grønne Gruppe repræsenterer ansatte i landbruget.
- Man har ret til at kunne gå på arbejde uden at risikere at blive syg. Det er ikke rimeligt, at man som landbrugsmedarbejder ikke bliver behandlet for MRSA, fordi man risikerer at blive smittet igen, siger 3F's formand for den Grønne Gruppe, Arne Grevsen, til fagbladet Ingeniøren.
Som minimum mener han, at Fødevareministeriet må åbne for en langt større informationspligt.
Ifølge Arbejdstilsynet skal landmændene oplyse deres medarbejdere om, hvordan de undgår at blive smittet, hvis svinene på farmen er inficeret med MRSA-bakterier.
Det giver imidlertid ingen garanti for, at medarbejderne bliver informeret om smitterisikoen, når landmændene ikke er forpligtet til overhovedet at teste, hvorvidt deres svinebesætning har MRSA.
- Det er for dårligt, at det alene er op til landmanden at bestemme, om han vil undersøge risikoen for MRSA-smitte i sin besætning.
- Der er med garanti en ukrainsk landbrugsmedarbejder, som har båret bakterien med sig hjem til sin familie og hjemland uden overhovedet at vide, at han var smittet, siger Arne Grevsen til fagbladet.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har gang på gang afvist, at Fødevarestyrelsen skulle screene samtlige danske svinefarme for bakterien til trods for, at landets førende smitte-eksperter anbefaler det.
I stedet har styrelsen igangsat en stikprøve af to procent af farmene for at danne sig et overblik over udbredelsen af bakterien.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker