A.P. Møller - Mærsk har netop lanceret et stort såkaldt "whistleblower-system", og landets største virksomhed følger dermed i kølvandet på 40 andre store, danske virksomheder, som allerede har oprettet ordninger.
De giver ansatte mulighed for anonymt at varsle ledelsen om ulovligheder, der måtte foregå i selskabet, skriver berlingske.dk.
- Vi har vurderet, at det er det rigtige ud fra en betragtning om, at vi helst vil løse vores egne problemer internt. Det gør man lettest, hvis alle i organisationen har den opfattelse, at de kan rapportere eventuelle lovovertrædelser eller overtrædelser af interne regler, og at der så bliver gjort noget ved det, siger Christian Kledal, juridisk chef i A.P. Møller - Mærsk.
I forvejen har blandt andre Novo Nordisk, DONG Energy og Carlsberg whistleblower-systemer, og med mere end 100 ansøgninger registreret i Datatilsynet vil tendensen vokse yderligere de kommende år.
- Der er ingen tvivl om, at fordelene ved whistleblower-ordninger langt overstiger ulemperne. Whistleblower-ordninger er kommet for at blive. I USA og England er det meget mere udbredt end i Danmark, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi ser flere virksomheder med whistleblower-ordninger, siger Caspar Rose, professor ved CBS, Handelshøjskolen i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde