Medarbejderne på Jyllands-Posten genoptager arbejdet
Jyllands-Postens redaktionelle medarbejdere har efter et medarbejdermøde fredag valgt at genoptage arbejdet.
De redaktionelle medarbejdere på Jyllands-Posten har fredag besluttet at genoptage arbejdet.
Det erfarer Mediawatch.
Torsdag nedlagde de redaktionelle medarbejdere på Jyllands-Posten arbejdet. Det skete efter, at ledelsen hos Jyllands-Posten i sidste uge varslede besparelser, der ville medføre opsigelse af 15 medarbejder på tværs af afdelingerne.
Fredag morgen var der optimisme at spore hos Michael Stenvei, der er fællestillidsrepræsentant for de redaktionelle medarbejdere, inden et fælles medarbejdermøde.
- Vi har oplevet fremdrift i det seneste døgn, hvor vi i de foregående otte dage har mødt en mur. Det er vores oplevelse, at ledelsen åbner mere op i forhold til at diskutere vilkårene for de udmeldte fratrædelser og det konkrete antal afskedigelser, sagde Michael Stenvei til Mediawatch.
Ansvarshavende chefredaktør, Jacob Nybroe, udtalte torsdag, at han forventede, at de redaktionelle medarbejdere genoptog arbejdet fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker