Den amerikanske koncern Pfizer overtager nu en stor del af det danske selskab Ferrosan.
Pfizer køber Ferrosans Consumer Healthcare Business, der blandt andet står for salg af vitaminpiller og andre sundhedsprodukter. En særlig del af Ferrosan, Medical Devices, fortsætter under kapitalfonden Altors ejerskab.
Ferrosan, der er placeret i København, har siden 1920 leveret sine produkter og er efterhånden vokset til også at dække markeder som Rusland, Ukraine, Polen, Tyrkiet og mange lande i det østlige Europa.
- Overtagelsen vil udgøre et vigtigt skridt imod at udvide Ferrosans varemærker via Pfizers globale tilstedeværelse, siger Paul Sturman, direktør for Pfizers selskabet for Consumer Healthcare.
Samtidig vil visse Pfizer-produkter få bedre markedsadgang i nogle af de områder, som har været domineret af Ferrosan.
Blandt Ferrosans produkter er Multi-tabs vitaminproduktet, Bifiform samt omega-3-produktet Fri Flyt/Active Omega.
- Vi tror på, at det at være en del af Pfizer fremover yderligere vil styrke vores positive udvikling og gøre det muligt at betjene vores kunder endnu bedre, siger Ola Erici, administrerende direktør i Ferrosan, om handlen.
Altor overtog Ferrosan tilbage i 2005. Ferrosan omsatte i 2009 for godt 1,1 milliarder kroner. Selskabet har omkring 750 ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker