Medicinalgigant slutter sig til kapløb om coronavaccine
Johnson & Johnson går i gang med at teste coronavaccine på 60.000 mennesker.
Medicinalgiganten Johnson & Johnson (J&J) går som det fjerde medicinalselskab i USA i gang med fase tre-forsøg med en mulig coronavaccine.
Det oplyser selskabet onsdag.
Fase tre-forsøg er det sidste trin, før at sundhedsmyndighederne kan give en godkendelse. Det er oftest første test af et givent lægemiddel på en større gruppe af mennesker.
J&J's forsøg omfatter 60.000 deltagere, der enten får vaccinekandidaten eller en placebo.
Tidligere har konkurrenterne Moderna, Pfizer og AstraZeneca taget hul på fase tre-forsøg i USA. Derudover er der ifølge WHO fem andre vaccinekandidater, der har gang i fase tre-forsøg.
Ifølge erhvervsmediet CNBC glæder de mange mulige vacciner Anthony Fauci, der er den amerikanske regerings toprådgiver på sundhedsområdet.
- Det kan meget vel tænkes, at der bliver brug for flere covid-19 vacciner for at imødekomme den globale efterspørgsel, siger han i en udtalelse ifølge CNBC.
- Janssens (selskab ejet af J&J, red.) kandidat har vist potentiale i de tidlige test-faser og kan måske vise sig at være særlig brugbar til at kontrollere epidemien, hvis den viser sig beskyttende efter en enkelt dosis, tilføjer han.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker