Selvom der ikke ventes annoncerede afskedigelser tirsdag, er bryggeriet i gang med at orientere om spareplaner
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den danske bryggerikoncern Carlsberg er tirsdag gået i gang med at orientere sine medarbejdere om selskabets nye spareplan, der bliver kaldt "fit for the future".
Ifølge Finans.dk's oplysninger indebærer planen ændringer af organisationen og et ukendt antal afskedigelser.
Medarbejdermøderne ventes at fortsætte resten af tirsdagen, og bryggeriet vil tilsyneladende også skulle bruge en del af onsdagen.
På baggrund af sine oplysninger skriver Finans.dk, at ændringerne ikke vil udløse en meddelelse til fondsbørsen, da bryggeriet allerede har omtalt planen i forbindelse med regnskabet for første kvartal, der blev præsenteret tirsdag 12. maj.
Carlsbergs kommunikationschef, Jens Bekke, siger til Ritzau Finans, at bryggeriet regner med at kunne kommentere planerne onsdag eftermiddag.
Annonce
Efter sidste uges regnskab for første kvartal skrev Finans.dk, at Carlsberg skulle trimmes, inden den nye topchef, Cees t' Hart, ankommer til juni.
Tidligere programmer har kørt på standardiseringen af produktionsapparatet. Nu skal turen være kommet til selve organisationen, for at sikre at den nye koncernchef har optimale arbejdsbetingelser, skrev Finans.dk sidste tirsdag.
- Jeg vil ikke sætte antal på, hvad det betyder for vores ansatte, før vi har kommunikeret det ud internt, sagde nuværende topchef Jørgen Buhl Rasmussen til mediet 12. maj.
- Nu har vi gennem en årrække bygget en organisation op, og så er det et godt tidspunkt at se på, om der er steder, hvor den skal skæres til, gøres mere fleksibel og mindske kompleksiteten.
- Hvad det kommer til at betyde, vil vi fortælle internt om ikke så længe. Mere vil jeg ikke sige om den sag, lød det fra Jørgen Buhl Rasmussen.
Det betyder, at en ny og slankere organisation vil stå klar til Jørgen Buhl Rasmussens efterfølger.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet