Sparekassen Sjælland overtager de sunde dele af Max Bank. Det erfarer netmediet FinansWatch, inden der er kommet en officiel udmelding fra den nødlidende bank.
Max Bank meddelte lørdag, at Finanstilsynet havde pålagt den syd- og vestsjællandske bank at foretage ekstraordinære nedskrivninger og samtidig skærpet kravet til bankens solvens.
Dette krav kunne banken ikke leve op til, og banken havde derfor frem til mandag klokken 6.59 til at skaffe kapital, hvis ikke banken skulle ende i skraldespandsselskabet Finansiel Stabilitet.
Det er det nu kun de såkaldt usunde dele, der gør, idet Sparekassen Sjælland tilsyneladende har indvilliget i at overtage de dele af banken, som vurderes at være rentable.
FinansWatch beskriver Sparekassen Sjælland som en "hovedrig" bank, og over de senere år er den blevet mere og mere alene på markedet for lokale pengeinstitutter på Sjælland.
Først forsvandt det gamle Slagelse-pengeinstitut bankTrelleborg i starten af 2008, da det måtte lade sig opsluge af Sydbank efter en fejlslagen ekspansionsstrategi.
Senere samme år kom så Roskilde Banks famøse fald, og sidste år slugte Max Bank Skælskør Bank, som i lang tid havde kæmpet med Finanstilsynets solvenskrav.
Men minus og minus giver som bekendt ikke plus, og nu er Max Bank altså fortid som selvstændig bank.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde