Mediekoncernen Aller finder ny topchef i egne rækker
Aller står bag udgivelser som Se & Hør, Billed-Bladet, Familie Journalen, Femina og Vi Unge. (Arkivfoto) Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Charlotte Riparbelli har været hos Aller de seneste 14 år og bliver nu administrerende direktør.
Mediekoncernen Aller har fastansat Charlotte Riparbelli som administrerende direktør. Hun har været i koncernen de sidste 14 år.
Det oplyser Aller i en meddelelse.
Hun blev i januar udpeget som midlertidig afløser for topchef Lars Sander Matjeka. Han blev fyret for to måneder siden efter et skuffende regnskab.
Aller står bag udgivelser som Se & Hør, Billed-Bladet, Familie Journalen, Femina og Vi Unge.
Charlotte Riparbelli har været hos Aller i to omgange. Først fra 1995-2001 og igen fra 2006 til nu. Senest har hun været udgiverdirektør. Det har været på tværs af ugeblade, magasiner og digitale formater.
Allers bestyrelsesformand, Bettina Aller, kalder hendes kendskab til Aller afgørende for valget.
- Charlotte Riparbelli har et indgående kendskab til vores forretning og har været helt central i omstillingen af vores forretning.
- Blandt andet med gennemførelsen af en helt ny struktur og organisering af udgiverenheden, der har bidraget til en højere fleksibilitet og effektivitet i vores indholdsproduktion.
- Det er denne indsigt, visioner og kvalifikationer, der skal bidrage til at tage Aller videre, siger Bettina Aller i pressemeddelelsen.
Charlotte Riparbelli vil fortsat have ansvaret for udgivelser, selv om hun nu er udpeget som topchef. Der vil derfor ikke blive ansat en afløser til at varetage hendes tidligere stilling.
Aller blev stiftet i 1873. I dag er selskabet et af Nordens største inden for ugeblade og magasiner. Virksomheden har 17 udgivelser i Danmark. Aller har 2,2 millioner læsere hver måned.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker