Mercedes moderfirma presset på overskuddet
Daimlers resultat faldt i 2018. Foto: Michaela Rehle/Reuters
Michaela Rehle/Reuters
Den hæderkronede tyske koncern Daimler, bedst kendt for Mercedes-Benz, havde svært ved at tjene penge i 2018.
Daimler, selskabet bag Mercedes-Benz, øgede salget moderat i 2018. Men overskuddet kunne ikke følge med, og direktøren taler om strid modvind.
Samlet steg omsætningen for Daimler med 2,4 procent til 167,4 milliarder euro - 1227,3 milliarder kroner. Nettoresultatet - det, der er tilbage, når alle regninger er betalt - faldt dog betydeligt til 7,6 milliarder euro.
- For Daimler var 2018 et år med meget modvind. Det er også afspejlet i vores resultater og aktiekurs, skriver bestyrelsesformand for Daimler og administrerende direktør for Mercedes-Benz Dieter Zetsche i regnskabet.
- Ikke desto mindre stod vi imod modvinden og gjorde solide fremskridt på fremtidens kerneområder.
- Men for alle divisioner gælder det, at en overskudsgivende forretning er en forudsætning for fortsatte investeringer i ny teknologi og nye produkter.
Modvinden er ikke mindst kommet fra den voksende modstand mod dieselbiler, der for alvor tog fart, da Volkswagen blev taget i at snyde med sine dieselbilers udledning af skadelige stoffer.
Det har ført til en generel modstand mod dieselbiler samt regulering i flere lande om, hvor specielt ældre dieselbiler må køre.
Det har blandt andet betydet, at salget af Mercedes-Benz' biler kun steg med 0,4 procent i 2018 til 2.382.800 styk.
Salget af lastvogne, busser og varevogne er dog gået betydeligt bedre, og derfor kan Daimler notere sig en samlet fremgang i salget af enheder på 2,4 procent til 3,4 køretøjer.
- På grund af udfordrende politiske og økonomiske omstændigheder - såvel som ekstraordinære udgifter i divisionerne - reflekterer udviklingen i indtjeningen ikke den stærke efterspørgsel efter køretøjer, skriver Daimler.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde