Messe-magere fordoblede areal og mandskab
Mindre end tre år efter at 2mato Constructions rykkede ind på Kleinsvej i Maribos industrikvarter, er virksomheden blevet dobbelt så stor som da.
Bemanding, omsætning og snart også areal under tag er fordoblet. En næsten afsluttet tilbygning på 400 kvadratmeter skaffer 280 pallepladser mere.
- Den skal først og fremmest være lagerhotel for vore kunder, siger virksomhedens ejer, Peter Gertsen.
2mato Constructions leverer totalløsninger til virksomheder, der skal på messer og udstillinger. Hele udstyret fra plancher og brochurestativer til skalamodeller, sofagrupper og barer bliver leveret og stillet op, så den udstillende virksomhed blot kan sende de folk, der skal bemande standen afsted.
Virksomheden havde, da den flyttede til Maribo for knap tre år siden, to-tre fastansatte. Nu er der fem og en sjette på vej.
- Vi skal bruge en tømrer eller snedker, siger Peter Gertsen.
Ud over de faste folk, lejer 2mato Constructions ofte folk af sine kollegaer og konkurrenter. Det var overkommelige ejendomspriser, der i sin tid fik Peter Gertsen til at flytte firmaet fra Sjælland til Maribo.
- Og så ligger det tilpas tæt ved motorvejen, siger han.
2mato Constructions i Maribo udvider. Og overvejer allerede næste udvidelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned