- Aftalen er et slag i solar plexus mod den enkelte lønmodtager og imod den danske model.
Sådan betegner Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen regeringen og Dansk Folkepartis indgreb mod dagpengesystemet.
Aftalen halverer blandt andet dagpengeperioden og sætter loft over fradraget for den faglige kontingent.
- Det er en svækkelse af den økonomiske tryghed ved ledighed, som fører til krav om øget tryghed i ansættelse i form af længere opsigelsesvarsler, og så er den unikke danske model for alvor i fare, siger Metal-formanden.
Thorkils E. Jensen, der også er chefforhandler for fagbevægelsen på det store industriområde, påpeger også, at beskæringen af fradraget for fagforeningskontingenter trækker i den forkerte retning.
- Fagforbundene skal nok klare sig. Men mange lønmodtagere, som er presset økonomisk, vil blive fristet til at vælge kontingentet fra og står derfor svagere for eksempel ved en fyringsrunde og overenskomstforhandlinger, siger han.
Thorkild E. Jensen mener, at regeringen ikke vil tage de nødvendige initiativer til at afværge følgerne af ledigheden for den enkelte lønmodtager.
- Nu er løsningen fra regeringen og Dansk Folkeparti så, at angribe de danske lønmodtagere ved at halvere dagpengeperioden, forringe fradragsretten for faglige kontingenter og gennemføre besparelser på den efteruddannelse, de ledige har brug for, siger han.
Økonomiske tryghed er, sammen med fleksibilitet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, et bærende element i den danske model. Men modellen bliver nu truet, mener Thorkild E. Jensen.
Samtidig kalder han aftalen for et klokkeklart løftebrud fra både regeringen og støttepartiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde