MHI Vestas skaber 400 nye arbejdspladser i Danmark
MHI Vestas ansætter yderligere over 400 medarbejdere til at bygge havvindmøller i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Vestas Wind Systems A/s
Udlånt Af Vestas Wind Systems A/s
Selskabet vil ansætte 414 nye medarbejdere til produktionen i Lindø og Nakskov.
Havvindmølleselskabet MHI Vestas skaber flere end 400 nye arbejdspladser i Danmark til produktionsmedarbejdere og ingeniører for at imødekomme efterspørgsel.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Efter at have ansat 100 nye medarbejdere i produktionen på fabrikken i England i november sidste år, retter MHI Vestas fokus på produktionen i Lindø og Nakskov, hvor der nu ansættes yderligere 414 medarbejdere.
Denne ansættelsesbølge, som vil fordoble antallet af ansatte på de to fabrikker, vil få betydelig økonomisk indflydelse på Fyn og Lolland, lyder det i pressemeddelelsen.
Derudover vil ansættelserne styrke virksomhedens langsigtede tilstedeværelse i begge regioner.
- De ekstra arbejdspladser beviser markedets positive interesse for vores 8 MW platform og MHI Vestas generelt, udtaler administrerende direktør i MHI Vestas, Jens Tommerup, i meddelelsen.
Også energi, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er en tilfreds mand.
- Over 400 nye danske arbejdspladser er glædeligt for væksten og beskæftigelsen i Danmark og i særdeleshed regionalt på Fyn og på Lolland, udtaler ministeren.
MHI Vestas er ejet delvist af danske Vestas Wind Energy A/S og japanske Mitsubishi Heavy Industries, der begge ejer 50 procent.
Den konstellation opstod i april 2014 efter Vestas i årevis havde haft voldsomme problemer med sin produktion af havvindmøller. Efter samarbejdet med Mitsubishi er der dog gået hurtigt frem.
- Markedet for havvindmøller vokser markant i øjeblikket og MHI Vestas har en af de bedste møller til det. Så det giver stor efterspørgsel, siger Vestas-analytiker hos Sydbank Jacob Pedersen og fortsætter:
- Vestas tænkte rigtigt og stort, da de gik sammen med Mitsubishi. De her projekter er så store, at kunderne på ingen måde må frygte for deres leverandørs overlevelse. Og det er sikret med Mitsubishi i ryggen.
Her er data om vindmøllen, som der produceres vinger til i Nakskov, og som man nu skal producere endnu flere af:
Om V164-8.0 MW møllen:
· 8 MW nominel effekt med et optimalt rotor til generator forhold
· 80 m vinger, hvilket svarer til ni af Londons dobbeltdækker busser
· Hver vinge vejer 35 ton
· Rotorareal på 21,124 m2, hvilket er større end London Eye
· Nacellen er 20 m lang, 8 m bred og 8 m høj, vægt ca. 390 ton
· Nav-højden er ca. 105 m (Østerild prototype 140 m)
· Tip højden er ca. 187 m (Østerild prototype 220 m)
· Reducerer drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, da det muliggøres for kunden at drive færre og større turbiner
· Har verdensrekorden for produktion af en enkelt vindmølle i en 24 timers periode på 216 MWh (December 2016).
Kilde: MHI Vestas Offshore Wind
Seneste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Vold i Storstrøm Fængsel: Indsat trampet i hovedet
Tine Hansen og Christina Figgé forsøger hver dag at gribe de mest udsatte
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Frede Rasmussen kommer til Nykøbing: Vil tale om livet som LGBT+-person
Mest læste artikler
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Lang kø til åbning af butik
Campingplads ved vandet til salg