Det dårlige besøgstal fra 2006 i Middelaldercentret blev gentaget i 2007.
59.000 trådte et par tidsaldre tilbage sidste år - og dermed det samme som året før.
- Det er et rundt tal, og det helt præcise tal er muligvis lidt højere. Det er det samme leje som sidste år, siger han.
På spørgsmålet om 59.000 er tilfredsstillende, er svaret:
- Jeg er da vældig tilfreds. Så længe du har en god forretning. Altså at det er bæredygtigt, så er det udmærket. Men vi befinder os bedst omkring de 70.000.
Centerlederen forklarer, at målet er at lejre sig på 70.000 besøgende, hvilket vil give en sund økonomi. Men dårligt vejr og beslutningen om at holde lukket om mandagen har fået besøgstallet til at dykke. Ifølge Peter Vemming Hansen er det ikke ualmindeligt for en nyere attraktion.
- Det er altid sådan, at der først er nyhedens interesse. Så dykker det ned igen, for så senere at stabilisere sig plus/minus 10.000 stykker. Det, der så kan være problemet, er, at økonomien ikke kan bære de udsving. Men vi har heldigvis lagt en fornuftig bufferzone ind i vores budget, forklarer han.
Sidste år ser det ud til, at centret fik et underskud, der var lidt større end de 300.000 kroner året før. Centerlederen forklarer, at de penge er hentet ind via tilskud fra diverse fonde.
- Vi er hele tiden ude og skaffe finanisering. Og heldigvis har vi en solid drift, siger Peter Vemming Hansen.
Mette Cramon
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde