Midlertidig Danske Bank-boss ser ikke sig selv som fremtiden
Midlertidig administrerende direktør i Danske Bank Jesper Nielsen præsenterer årsregnskab på et pressemøde i København, fredag den 1. februar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jesper Nielsen, der midlertidigt har roret i Danske Bank efter Thomas F. Borgen, vil ikke være permanent.
Jesper Nielsen overtog styringen af Danske Bank, da administrerende direktør Thomas F. Borgen i oktober forlod sin stilling i kølvandet på den enorme hvidvasksag.
Siden da har spekulationerne, om hvem der bliver den næste administrerende direktør for Danske Bank, floreret.
Jesper Nielsen har fået ros for, hvordan han har løftet opgaven. Men han er ifølge sig selv ikke kandidat til at være Thomas F. Borgens permanente afløser.
- I forhold til mit eget kandidatur er der ingen ændringer. Jeg har hverken snakket med min kone eller min bestyrelsesformand om det, siger han på et pressemøde ifølge Ritzau Finans.
Den 1. oktober sidste år præsenterede banken sin midlertidige direktør.
Dengang var det Ole Andersen, der var bestyrelsesformand. Han har efterfølgende forladt banken, og Karsten Dybvad, tidligere direktør i Dansk Industri, sidder nu for bordenden i bestyrelseslokalet.
- Jeg bliver ved med at være midlertidig direktør, så længe bestyrelsen beder mig om det. Jeg har været i den her bank så længe, jeg kan huske, og hvis jeg kan betale en lille smule tilbage ved at tage en ekstra tørn, så gør jeg det, siger Jesper Nielsen til Ritzau Finans.
Jesper Nielsen har været i bankverdenen, siden har blev uddannet fra Københavns Universitet i 1996.
Først i BG Bank, der i 2000 blev fusioneret med Danske Bank. Her blev han udnævnt til afdelingsdirektør for Danske Bank Danmarks produktudvikling.
Efter flere forskellige poster blev Jesper Nielsen bankdirektør og medlem af direktionen i Danske Bank i 2016. Og to år senere blev han chef for Danske Banks forretning i Danmark.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde