Midlertidig formand for erhvervsrådet

Benny Esmann Jensen, direktør for Lollandsbanen, er formand for Erhvervsråd Lolland-Falster de næste par måneder - frem til repæsentantskabsmødet den 24. november.

Det blev besluttet på det seneste møde i bestyrelsen, hvor man vurderede situationen, efter at Torben Skov, der tiltrådte som formand så sent som i april i år, har meddelt, at han trækker sig. Det sker, fordi han ikke længere er ansat i en virksomhed i landsdelen men er begyndt som selvstændig.

Bestyrelsen besluttede altså at lade næstformand Benny Esmann Jensen overtage formandsopgaverne - i en overgangsperiode. Benny Esmann Jensen er nemlig ikke kandidat til formandsposten:
- Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke er interesseret i erhvervsrådets arbejde. Der ligger utroligt mange spændende opgaver forude med Femern Bro og meget andet. Men jeg har ikke den tid, der kræves, fastslår Benny Esmann Jensen.




Benny Esmann Jensen, direktør for Lollandsbanen, er formand for Erhvervsråd Lolland-Falster de næste par måneder.

Offentliggjort Sidst opdateret